onsdag den 18. juni 2008

Energiselskab siger: Spar på energien



Der er mange problematiske ting i denne reklame fra National Grid. NG er et globalt gas- og elselskab og tjener altså flere penge jo mere energi, vi bruger. At være energiselskab i dag er næsten snart det samme som at være tobakselskab eller våbenfabrikant, så for at rette lidt op på imaget, har de lanceret Floe kampagnen, som skal få folk til at tænke mere over miljøet.

Beundringsværdigt - dog en smule utroværdigt...

National Grid Floe via Ads of the world

2 kommentarer:

Anders Due sagde ...

Men sådan er det jo også i Danmark i stor stil? Jeg tænker på, at det måske er blevet pålagt energiselskaberne at oplyse om, hvordan man kan spare? Se fx http://www.dongenergy.dk/privat/index.htm

jonasj sagde ...

Det kunne man godt foranlediges til at tro, men det har under alle omstændigheder en lidt hul klang.

Det minder mig om filmen Thank You For Smoking og den anti-rygerkampagne som tobakselskaberne lancerer for at imødekomme den dårlige publicity.

På den måde kan man slippe af sted med alt, blot det har en snert af miljøbevidsthed eller velgørenhed.

Se blot hvordan Cult råder bod på alle deres chauvinistiske og kønskrænkende reklamer ved at oprette en fond for kampen mod brystkræft.

Det er jo egentligt genialt, for nu har man købt sig helle for alle fremtidige angreb, da man blot kan sige: "Jamen, vi gør jo også..."